|
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR SALG VIA INTERNETTET Vi tager Dankort, Visadankort og Mastercard De nye forbrugerkøbsregler Folketinget vedtog den 16. april 2002 den nye lov om ændring af købeloven, som har til formål at implementere dele af Forbrugerkøbsdirektivet, der skal gælde i EU. De nye regler indeholder navnlig ændringer af reglerne om mangler ved varer i forbrugerkøb og forbrugernes mulighed for at påberåbe sig sådanne mangler.
De nye forbrugerkøbsregler i købeloven er vedtaget med tilbagevirkende kraft - gældende fra den 1. januar 2002. Eftersom vi allerede fra den 1. januar 2002 indrettede os efter de nye nu vedtagne regler, har kunder, som har købt produkter fra den 1. januar 2002 og frem til dato, allerede været omfattet af de nye regler.
Den væsentligste ændring i forhold til de gamle regler er, at kundens reklamationsfrist for at klage over mangler ved et produkt forlænges fra 1 år til 2 år. Reklamation inden for 2 måneder fra det tidspunkt, hvor kunden faktisk opdagede den pågældende mangel, altid vil være rettidig. Efter 2 måneder gælder det som hidtil, at kunden skal reklamere inden rimelig tid fra det tidspunkt, hvor manglen opdages.
Efter de nye regler har kunden som udgangspunkt ret til at vælge mellem at få leveret en ny vare (omlevering) eller at få varen repareret (afhjælpning). Sælgeren er dog ikke forpligtet til at følge kundens valg, hvis dette er umuligt, eller hvis det vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.
Endvidere er der indført en ny formodningsregel. Såfremt en mangel viser sig inden for de første 6 måneder, formodes det, at manglen har været til stede allerede på leveringstidspunktet. Afkræfter sælgeren formodningen, vil kunden skulle føre bevis for, at der forelå en defekt på den pågældende vare på leveringstidspunktet. Der er således ikke tale om en "garanti" i de første 6 måneder - men derimod en bevisbyrderegel".
Fortrydelsesret Når du køber eller bestiller varer i vores fodershop, har du en fortrydelsesret, der gælder i 14 dage efter modtagelsen af varen. Fortrydelsesretten kan også udnyttes ved, at du undlader at modtage varen. Har du modtaget varen, kan du inden for 14 dage tilbagelevere eller tilbagesende varen til os i UBRUDT og UBESKADIGET emballage. Adressen fremgår af ordrebekræftelsen. Ved udnyttelse af fortrydelsesretten kan du få dine penge tilbage for varen. Udgifter til returforsendelse afholdes dog af kunden.
Priser og betaling Alle produktpriser er incl. moms. Betaling sker forud enten via NetBank overførsel eller Dankort betaling
Ordrebekræftelse Når du har købt en vare, modtager du straks en foreløbig ordrebekræftelse pr. e-mail. Ordrebekræftelsen indeholder blandt andet et ordrenummer, kundens navn og adresse, betalingsmåde, leveringsadresse, en oversigt over de bestilte varer og kontaktdetaljer for os. Du bør gemme ordrebekræftelsen.
Levering Vi bestræber os på, at levere varen så hurtigt som muligt. Når du handler i vores fodershop, garanterer vi levering indenfor 4 hverdage såfremt foderet er på lager. Hvorvidt det er det, fremgår af hver enkelt fodertype.
Behandling af personoplysninger, logning mv. Behandlinger af personoplysninger foretages i overensstemmelse med persondataloven. I forbindelse med aftaleindgåelse behandles personoplysninger til brug for gennemførelse af handelstransaktionen. Herudover foretager vi ingen behandling af personoplysninger, herunder til markedsføringsformål, uden dit samtykke. Vi videregiver ikke personoplysninger til andre, medmindre det udtrykkeligt kræves af lovgivningen. Der indsamles ikke oplysninger om din adfærd på websitet.
Forbehold Der tages forbehold for tekstfejl, billedfejl, prisstigninger, leverancesvigt, fejl i ordresystemet, samt ændringer i moms og andre afgifter. Varer sendes alene til adresser i Danmark, Grønland og Færøerne (tillæg af særlig fragt). Hvis det viser sig, at vi ikke kan gennemføre ordren på grund af de nævnte forhold, vil vi hurtigst muligt give meddelelse herom. Fremsendelse af ordrebekræftelse er ikke til hinder for, at vi kan gøre forbeholdet gældende.
Et lille ekstra godt råd Når du handler på internettet så benyt kun sider der oplyser firmanavn, adresse, telefonnummer og e-mail. På denne måde kan du altid komme i kontakt med virksomheden efter afsluttet handel
|